Vi har mange fantastiske samarbejdspartnere og sponsorer på Ærø – bare se på vores sponsorliste. Hermed en opfordring til at besøge dem under festivalen. Hos nogen af dem spirer kreativiteten og lysten til også at bidrage med jazzkoncerter, events og fordele til armbåndsindehavere. Vi opdaterer løbende listen nedenfor:
Satelit-koncerter
Landbogården. Vestergade 54, Ærøskøbing.
Torsdag og fredag d. 4.- 5. august afholdes koncert med Pellican/Lund Jazz Duo (Jazz fra Sydamerika) kl. 21.00 på vores elskede Landbogården, hvor eventmagerne Getrud og Jacob holder til. Og når DE lukker op for festsalen er der budt op til folkelig hygge og samvær. Entré 50 kr. Læs mere her og se deres madtilbud til jazz gæster nedenfor.
Købmandsgården. Torvet 5, Ærøskøbing.
Købmandsgården’s gårdhave og bar, er weekend-vandingstedet for mange beboer i Ærøskøbing. Her har Rikke og Lennart med deres sans for høj kvalitet, æstetik og stemning, skabt de hygggeligste rammer for byens beboer og mange gæster. Der er koncert torsdag med Ærø Special Big Band & Grill Buffet for 200 kr. og fredag kl. 19.00 med Badoni, Banke & Brisson + Grill for 250 kr. Vi kommer forbi under Street Parade. Læs mere om Købmandsgården her
Ærø Bryggeri. Vandværksvej 5, Ærøskøbing (Store Rise).
Janni og Berit på Bryggeriet er Ærø Jazz’ kreative samarbejdspartnere, trofaste støtter og folkene bag den dejlige økologiske øl, der flyder i hanerne på Værftet. Tag derfor en tur ud til Bryggeriet, som i sig selv er en oplevelse værd. Her kan du lytte til Ærø Special Big Band, mens du nyder mad fra grillen. Det er fredag d. 4.8 kl. 12.00 – 15.00. Reservation til frokost er nødvendig. Læs mere her
Pension 44. Vestergade 44, Ærøskøbing.
Lørdag d. 5. august kl. 15.00 – 16.30 spiller Nana Rashid på Pension 44. Pension 44 oser af Ærøskøbing-stemning som den var i gamle dage. Og Mette, den nye værtinde, holder traditionerne i hævd. Denne eftermiddag får vi adgang til baghaven og kan nyde den anmelderroste sangerinde på helt tæt hold. Billetter koster 175 kr. (med armbånd) eller 225 kr. uden armbånd. Med i prisen er der kaffe og lidt sødt. Billetter kan bestilles på mail contact@vestergade44.com
Events
AFTER PARTY onsdag, torsdag og fredag på Landbogården.
Efter koncerterne på Værftet er der inviteret til det fedeste After Party på Landbogården i Vestergade. Fra kl. 23.00 – 02.00 er der hygge, fest og dans hos Gertrud og Jacob, der holder åben for de festglade jazzgæster.
Strik og Jazz lørdag d. 5.8 kl. 14.30 – 16.30 på Det Gamle Værft.
I Garna (garn og livstilsbutikken på Torvet) holder de to søstre Birgitte og Annette til sammen med Birgittes datter Sabrina. De arrangerer ofte strikkeaftener rundt omkring og i år arrangerer de ‘strik og jazz’ lørdag eftermiddag på Værftet. Husk dit musikarmbånd, hvis du vil være med. Skriv til Birgitte på velkommen@garna.dk og få en plads i strikkecirklen.
Bingo og Jazz på Ærø Bryggeri torsdag d. 3.8 kl. 11
I forhold til almindelig bingo med tal, så består Jazzbingo af en plade, hvor der står kunstner + titel i stedet for. Der spilles om 1 vandret række, 2 vandrette rækker og fuld plade. Vores vært spiller et jazznummer og man krydser sin plade af, hvis sangen står på. Ved ankomst får alle serveret en fadøl og der vil være ølchips på bordene. Der vil selvfølgelig være mulighed for løbende at købe fadøl, vin, eller vand/sodavand. Pris: 120 kr. Pris kr. 100 m/ jazz armbånd. Der er begrænset antal pladser – bestil plads på tlf. 30125615 eller mail cafe@aeroebryggeri.dk. Det bliver festligt folkeligt og fornøjeligt
Fordele på mad, drikke og andet
The Monica, Brogade 16.
The Monica er Ærøskøbings helt unikke luksus butik hotel. Her kræser Monica Conradsen om sine gæster, der normalt lejer hele hotellet – 3 væresler – og bliver et par dage. Under jazz festivalen åbner hun gårdhaven, hvor man om eftermiddagen kan nyde Snacks & Vin, Caviar & bobler, eller kaffe & kage. Gæster med armbånd får 10% på regningen. Læs meget mere om The Monica her. Vi kommer forbi under Street Parade
Landbogården,Vestergade 54.
På Landbogården får du en helt særlig oplevelse når Getrud serverer og Jacob svinger gryderne. Tag derfor en middag mellem koncerterne på festivalen. Jacobs legendariske Jazz Jambalaya er et must under festivalen, dertil kan man købe absinth. Der er reduceret pris for jazz gæster med armbånd alle fire dage under festivalen.
Bang’s Mad & Vinbar, Vestergade 39.
Lars Bang Mumm huserer i Vestergade, hvor han har taget over efter Heidi (Spiseriet) og indfriet sit store ønske om at skabe en mad og vinbar for lokale og gæster på øen. Lars laver den dejligste franske 3-retters menu udenfor turist-sæsonen, og i sommermånederne serverer han et stort udvalg smagfulde tapas-brætter, i sin skønne gårdhave. Lars giver 10% på regningen, hvis du viser dit armbånd. Vi kommer forbi under Street Parade.
Lenda’s Griller, Ærøskøbing havn 23.
Lenda og Freddie er vores alle sammens grill-mestre i Ærøskøbing – og vores trofaste støtter. Udover smagfuld traditionnel gril mad, får du under jazz dagene, en hapsdog for en flad 20’er, når du viser dit armbånd. Vi kommer forbi under Street Parade.
Café På Torvet, Torvet 7, Ærøskøbing.
Gunnar står igen bag hotellet og Caféen på torvet, i Ærøskøbing midt-by. Gunnar og teamet, glæder sig til at hygge om festival gæsternne. Her får du under jazzdagene, en lille øl gratis, ved køb af frokost, når du viser dit armbånd.
Kraut & Koala, Ærøskøbing havn 4.
Ærø’s nye mad-duo fra Tyskland og Australien, Jarya & Mario, skaber til daglig de dejligste små retter af lokale råvarer i deres ny-åbnede café på havnen. Under festivalen skaber de et par særlige retter til gæsterne, som er nemme at tage med sig. Her er der Leberkäs snack slider for 60 kr. til gæster med armbånd. Holder særligt åbent onsdag ml. 15 – 19, eller torsdag – søndag.
Ærøskøbing Is,Torvet 1.
Ærøskøbing har fået et nyt ismejeri, der også serverer sandwhich og drikkevarer, midt på det hyggelige torv i Ærøskøbing. Heidi Thrane (fra Spiseriet og Det Lille Hotel) er kvinden bag isen og maden. Der gives 10% på alt til gæster med armbånd (opdateres senere). Læs mere om det nye ismejeri her.
Søstærk, Vestergade 48.
Søstærk er Ærøskøbings helt unikke hus-trykkeri-butik. Og det er mere ‘art’ end der er ‘craft’. Søstærk er et besøg værd, for alle med æstetisk sans, og forkærlighed for den gamle trykke kunst. I butikken er der 10% på alle varer, til gæster med armbånd. Læs mere om butikken her.
Købmandsgården, Torvet 5.
Hos Rikke og Lennart serveres der lækre sandwhich med 1 øl, til en flad 100 mand for gæster med armbånd. Vi kommer forbi under Street Parade.
Café Karo i lystbåde havnen
På CaféKaro er der den sødeste servering og smukkeste udsigt. Under festivalen er der 10% på alle former for kaffe til de morgenglade jazz gæster.
Derudover kommer Street Paraden forbi Arnfeldt Hotel og Restaurant, Café Aroma og Ærøhus.